Valgkampe til byråd og bestyrelser i de danske kommuner skal times i flere tempi, og snart er vi ved en ny fase.

Opgaven er at bygge bro mellem det, vælgerne ved om dig, og den politik de interesserer sig for.

Problemet er, at de færreste kender deres kommunalpolitikere, og at det aldrig været sværere, dyrere og mere tidskrævende at kommunikere effektivt på tværs af medier til sine vælgere.

Kilde: VIVE (2021). Antageligt er kendskab til borgmesterens navn mindre og for andre kandidater endnu mindre.

Derfor er det i høj grad nødvendigt at øge sit kendskab hele vejen til valgdagen. Det kan du læse om her Strategi til kommunalvalg

Produceres der kun med øje for kendskab, går der til gengæld potentiale tabt.

’Interessefasen’
For de fleste vælgere var kommunalpolitik aktuelt ved seneste valg. Det er dem, du producerer til med kendskab som målsætning.

Og så er der den type vælger, der hver uge læser lokalavisen. Lad os kalde ham Onkel Jørgen, som udmærket godt ved, hvem der har det politiske ansvar for dette og hint i sin kommune.

Jørgen er vigtig, for her løber en hel del af din kommunikation igennem og ud i vælgerhavet.

Men med skolefusioner, et aktivitetscenter på sparekataloget og åbningen af et nyt bibliotek siden seneste valg, er der aktiveret en gruppe issue-voters.

Kilde: VIVE (2021). Tolkningen kunne være at denne gruppe vælgere (ca. 15-20 procent) er i kontakt med sine lokalpolitikere, fordi et bestemt politisk emne interesserer dem.

I lyset af at vi snart er et år fra valgdagen, begynder flere og flere lokale historier at kunne trække tråde til november 2025.

Vi er med andre ord på vej ind i ‘interessefasen’, hvor segmenterede budskaber til andre vælgertyper end Jørgen får voksende effekt.

Tag for eksempel Anna, en 38-årig mellemleder, der er skilt og har en søn i 5. klasse. Hun fatter interesse for sammenlægning af sin søns skole og vil finde det alt for letbenet med en generel udmelding om, hvor vigtigt børns trivsel er for dig som politiker.

Anna er en ’issue-voter’, som leder efter klare svar på hendes bekymringer og frygt, når fusionen ændrer planerne for drengens skolegang og den gode klasselærer, som forældrene var stillet i udsigt.

En vælgertype som Anna efterspørger mere substans end du når at sige i en velproduceret reel.

Vads eksempel
I mit seneste indlæg om kendskab argumenterede jeg for at effekten af Frederik Vads tale i Folketinget i foråret havde ændret mediernes omtale til, at Vad nu nævnes ved navn og ikke blot ’S-ordfører’.

Kendte man ikke Vad før, kender man ham nu. Sidenhen har han uddybet sin politik i et hav af artikler og podcasts. Var man interesseret i mere, fik han det på hylden.

Eksempel på udvikling i medieomtale. Kilde: BT

Derfor skal enhver lokalpolitiker også producere indhold med mere end blot kendskab for øje.

Det kræver selvfølgelig substans, men også justering af kanal, platform og format.

Som kandidat kræver det et par møder i gruppen – og med dig selv – om, hvad man kan sige, og hvordan det taktisk vil spille an i jeres lokalpolitiske virkelighed.

Det kræver også, at du har styr på, hvornår og hvordan du trykker på knapperne, når en udmelding skal publiceres.

Onkel Jørgen er derude, og han kan overbevise ved kakkelbordene. Men det er Anna, der ser nyhederne med et halvt øre, og som snart vil høre kommentatorerne sige ’kommunalvalg’ oftere og oftere, som du skal producere til.

Hun browser, hun oser, hun window shopper – hun er i interessefasen – og det skal din strategi begynde at afspejle.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du skal have råd nu og her, eller om du vil hjælpes med produktion af tekst, video og annoncering.

Uanset behov hjælper jeg, så du bruger dine ressourcer effektivt mod kommunalvalget.